Nyheder

Troels Nielsen er død, 80 år gammel.


Troels har været medlem af vores forening i mange år og de sidste år var han medlem af bestyrelsen. Troels hørte til den slags mennesker, der forsøgte at finde kompromisset fremfor konflikten. Han ydede således et stort arbejde for vor forening.


Troels voksede op i Holbergsgade og han sluttede med en Mellemskoleeksamen fra Ryesgades skole.


Han kom i lærer som elektriker og han arbejdede som sådan hele sit liv. Desværre blev hans helbred dårligt og han udtrådte af vor bestyrelse i år på grund af den tiltagende sygdom. Han havde den glæde, at hans kone Rigmor fulgte ham i alt hvad han foretog sig. Og sammen ydede de et stort arbejde i vor forening. Derfor sender vi vore tanker til Rigmor og den øvrige familie i den svære stund.


Troels bisættes fra Vor Frelser kirke torsdag den 14. november 2024 kl. 11.

Æret være Troels minde.